Der findes vel ikke en dansker, der ikke kender Preben Elkjær. Målmaskinen på det legendariske fodboldslandshold fra 80’erne, der charmerede danskernes hjerte med sit talent, sin direkte, kække og ikke mindst åbne stil, der står i skarp kontrast til nutidens stjerner. Udover danskernes hjerter vandt han også tilhængerne i Hellas Veronas hjerte, da han overraskende førte dem til klubbens eneste mesterskab, i en sådan grad, at de stadig råber ”Elkjær, Sindaco” – Elkjær som Borgmester, hvis det rygtes, at han er på stadion – og stadig taler om, da Elkjær scorede mod storholdet Juventus uden støvle.
I 2013 udkom bogen “Mit liv som Elkjær”, hvor journalist Peter Sloth og Preben Elkjær giver er en nostalgisk og underholdende historie, der genopfrisker minderne fra de fodboldglade 80’ere, men også en ærlig og holdningsbaseret beretning om bagsiden ved professionel fodbold.
Foredrag med Preben Eljkær
Mit liv som Elkjær
Du kommer tættere på legenden Preben Elkjær i et underholdende og sjovt foredrag fyldt med anekdoter. Preben gennemgår under kyndig vejledning af journalisten Peter Sloth, manden bag bestselleren “Mit liv som Elkjær”, sin lange og glorværdige karriere i Tyskland, Belgien, Italien og på det legendariske 80’er-landshold. Og så kommer han også ind på tiden efter: sin civile karriere inden for tv, forretningslivet og som fodboldkommentator.
Foredraget vil være spækket med anekdoter og videoklip fra Elkjærs karriere, og der vil endvidere være mulighed for at stille spørgsmål til hele Danmarks målkonge nummer 1.
Danskerne kender Preben Elkjær som landsholdets målkonge nr. 1 på det legendariske 80’er-landshold, der i 1986 nåede ottendedelsfinalen til VM i Mexico. Holdet var utroligt populært og kendt for sin charmerende elegance, eksploderende angrebskraft og fodboldsangen Re-Sepp-ten. I dag fortæller Preben Elkjær ærligt og underholdende om sin karriere både på landsholdet og i store udenlandske klubber. Én ting er sikkert – det bliver ikke kedeligt!