Michael Sjøberg


Gidselforhandler, ekspert i ransomware og kropssprogsekspert

Michael Sjøberg, gidselforhandler og kropssprogsekspert, stående gestikulerende under et foredrag

Michael Sjøberg er tidligere efterretningsofficer og har siden 1999 beskæftiget sig med krisehåndtering og aflæsning af kropssprog. Han er kaptajn af reserven og kandidat i statskundskab med speciale i kompleks risikostyring, krisekommunikation og strategisk håndtering af højt profilerede gidseltagninger. Han har været med til at grundlægge og implementere Forsvarets gidselhåndteringskoncept, hvor han blandt andet har undervist instruktører og efterretningsfolk i interviewteknik og kropssprogsanalyse.

Han er som en af de eneste i Danmark uddannet gidselforhandler ved New Scotland Yard og Critical Incident Stress Debriefer af ICISF i Maryland, USA. Michael har de seneste 15 år uddannet medarbejdere i en lang række private og offentlige organisationer i interviewteknik, kildehåndtering og kropssprogsanalyse, herunder hos en række af landets førende advokatkontorer, flere statslige tilsynsmyndigheder samt Domstolsstyrelsen.


Foredrag med Michael Sjøberg

Ukraine: Krig i det 21. århundrede

Hvad foregår der egentlig i Ukraine? Hvorfor invaderede Rusland? Hvordan er krigen på samme tid gammeldags og helt nyskabende? Og hvem vinder egentlig?

Michael Sjøberg er efterretningsofficer og sprogofficer i russisk og har i mere end 20 år beskæftiget sig indgående med Rusland og Ukraine og landenes sikkerhedspolitik.

I starten af krigen var han dybt involveret i evakueringen af flere familier og håndteringen af en række af de cyberangreb mos Vesten, som russiske grupper stod bag.

Lyver du? Sådan spotter du løgneren

Når hjernen lyver, afslører kroppen os. Det gælder, når der er tale om en lodret løgn – men det gælder også, når du rammer et ømt punkt hos din modpart på den anden side af mødebordet.

Når hjernen konstruerer løgne, opfører menneskets krop og talesprog sig anderledes, end når vi blot husker og genfortæller et minde. Du kan lære at se, høre og analysere de afslørende signaler, så du bliver bedre til at gennemskue, når du kun hører udsnit af sandheden.

Foredraget gør jer klogere på andre menneskers adfærd:

  • Du finder ud af, hvordan du anvender kropssprogsanalyse i praksis.
  • Du lærer at gennemskue motiver og løgne i hverdagen – og hvilke spørgsmål, du kan anvende, hvis du vil tættere på sandheden (også uden at ødelægge jeres relation)
  • Du finder ud af, hvordan du kan bruge den viden til din egen fordel

Du får teorien om, hvorfor kroppen afslører, når vi ikke tror på os selv. Og du får masser af konkrete praktiske eksempler, der kobles til teorien, så det bliver lettere at bruge for dig fremover.

Kropssprog i praksis

Er forhandling eller kundemøder en del af jeres hverdag? ”Kropssprog i praksis” er foredraget, der lærer jer at læse andres kropssprog og samtidig booste jeres eget.

  • Vil I helst opdage uglerne i mosen hurtigst muligt?
  • Har I det også sådan, at viden er penge?
  • Og er du ivrigt efter at få overtaget i forhandlingssituationer?

På foredraget lærer I blandt andet at

  • læse og analysere andres kropssprog i praksis
  • kvalificere mavefornemmelsen – så du ved, hvor du skal bore dybere
  • tilpasse dit eget kropssprog i situationer, hvor du er under pres

Negotiating Ransomware

Hvad sker der egentlig under et ransomware-angreb? Hvordan holder man hovedet koldt, når en russisk mafiabande afpresser en for millioner? Og hvem er banditterne og hvordan kan overhovedet håndtere dem?

Gidselforhandler Michael Sjøberg kommer og giver os et indblik i en ellers lukket verden. når han giver os en indføring i, hvordan det ser ud, når en virksomhed rammes af et ransomware-angreb. Vi kommer til at høre om, hvordan det påvirker ikke kun IT, men hele organisationen. Og om hvordan man får skovlen under professionelle hackere.

I løbet af oplægget deler Michael ud af eksempler fra reelle sager, hvor danske virksomheder er blevet ramt og viser os, hvordan dialogen med gerningsmændene kan se ud.

Michael Sjøberg holder foredrag om: 

, ,

Spørg uforpligtende på Michael Sjøberg


Få den helt rigtige foredragsholder på