Farshad Kholghi


Danmarks sjoveste foredrag om kropssprog!

Farshad Kholghi, underholdende skuespiller og kropssprogsekspert, professionelt profilbillede med stort smil og gestikuleringer

Farshad har mere end tyve års erfaring som entertainer og iværksætter i underholdningsbranchen. Han har spillet med i TV-serier, film, teater, revyer og musikalske shows. Derudover er han en meget benyttet debattør, og han har skrevet flere bøger og antologier. Han har haft klummer og artikler i Jyllandsposten, Berlingske Tidende, Femina og MetroExpress.

Farshads liv har været præget af dramatiske forandringer. I 1984 flygtede han sammen med sin familie fra Iran til Danmark. Han blev nødt til at starte forfra for at skabe sig et nyt liv. De forandringer og udfordringer der fulgte med flugten fra Iran har været med til at berige hans liv med uvurderlige erfaringer, som er fundamentet i hans fortællinger og foredrag.

Med humor, energi og præcision er Farshad klar til at give jeres virksomhed en inspirerende oplevelse, der giver medarbejderne konkrete værktøjer og motivation til at se nye muligheder og skabe bedre resultater. Han trækker på mere end tyve års erfaring som iværksætter, skuespiller, komiker og forfatter. Han er en af Danmarks mest benyttede foredragsholder med fokus på forandringer, robusthed, kommunikation og teamwork. Hans foredrag er en yderst effektiv vitaminindsprøjtning, som vil give din arbejdsplads en inspirationsboost og brugbare værktøjer til både at leve og arbejde gladere og uden bekymringer.


Foredrag med Farshad Kholghi

Villa, Vovse og Vigra

“Jeg havde altid troet at titlen på mit one man show skulle være: “Værdikriger, Vinder, og Viril”. Men forandringerne i mit liv ændrede titlen til: “Villa, Vovse og Viagra”

Villa, Vovse og Viagra er et underholdende foredrag om forandringer i livet. Forandringerne er med til at skabe os som mennesker – på godt og ondt. Som ung tror man, at man har planlagt hele sit liv, og at man har grundlagt sine holdninger, men som alle mennesker med livserfaringer ved så har man et standpunkt indtil man får et nyt… af sin kone!!!

Foredraget er fyldt med genkendelige historier, dilemmaer og situationer fra hverdagen, og på en yderst komisk måde beskrives håndteringen af de valg og fravalg et menneske i det moderne samfund står overfor – både på arbejdet og privat – hver eneste dag.

Don’t worry… Be happy

og skab en arbejdsplads du ikke vil hjem fra!

Don’t worry! Be happy, handler om dig og alle dine bekymringer, der forpester din arbejdsdag. Det er en inspirationsguide til et gladere liv og dermed større arbejdsglæde. Bekymringer er gift for både krop, sjæl og arbejde. Tænk på hvor lang tid du bruger på at bekymre dig, når du er på arbejde. Tænk, hvor mange beslutninger der er baseret på dine bekymringer, og hvor mange muligheder du og din arbejdsplads går glip af, hvis du lader dine bekymringer vinde over dig.

Den 1. februar 2019 kunne Farshad slet og ret ikke trække vejret – og nej, det var ikke corona. Det var værre. Det var stress og bekymringerne, der i bogstavligste forstand var ved at kvæle ham. En dag, imens Farshad fik tæsk af sine bekymringer, fik han øje på en lille bitte døgnflue, og fik en åbenbaring. En døgnflue har ikke råd til at bruge ret meget tid på at bekymre sig. Den bliver nødt til at bruge og nyde hvert minut af sit liv. For døgnfluen har kun i dag til at få det bedste ud af livet.

I dette foredrag vil Farshad med sin vanlige energiske, fabulerende og humoristiske stil give sit bud på, hvordan du kan tæmme dine bekymringer og få det fulde udbytte ud af dagen og være med til at bidrage til en gladere arbejdsplads.

Danmarks sjoveste foredrag om kropssprog

I vil grine fra start til slut, men samtidig blive voldsomt meget klogere, når Farshad tager jer igennem kropssprogets finurligheder. Opdag hvordan kropssproget både kan hjælpe og modarbejde os i både den professionelle og personlige verden – og lær ikke mindst hvilke små tricks vi alle kan bruge til at få lidt mere ud af livet, blot ved at tænke over og fokusere på vores kropssprog.

Du kan flytte bjerge!

Den trygge “sofa” er en vigtig del i vores liv, og derfor elsker vi også at ligge i den. Men i disse foranderlige tider, hvor den tekniske udvikling og de økonomiske kriser i hastig fart ændrer det velkendte livsmønster, er der behov for at være omstillingsparat. Der er behov for at ændre den tryghedssøgende mentalitet og vide, hvordan og hvornår det er tid til at afprøve nye “sofaer”.

“Du kan flytte bjerge!” er et personligt og underholdende foredrag, der på en simpel måde vil inspirere den enkelte medarbejder til at slippe vanen og betragte forandringer som muligheder i stedet for forhindringer. Ved brug af billedrige og humoristiske fortællinger illustrerer Farshad de forandringer, han både privat og professionelt har været igennem – og stadigvæk må igennem.

Farshad er klar til at give jeres virksomhed en opløftende oplevelse, der giver medarbejderne konkrete værktøjer til at se nye muligheder, tage personligt ansvar og skabe bedre resultater.

Rødgrød med fløde

Foredraget omhandler Farshads flugt fra et krigsramt land til hans første møde med en dansk familie. En yderst underholdende og tankevækkende historie om krig, flugt og mødet med et nyt land, der gav tryghed – men også store udfordringer. Foredraget er Farshad Kholghis mest populære foredrag, som han har optrådt med i over ti år.

Hver mand sin lykkepille

Et livsbekræftende og åbenhjertigt foredrag om det, som mere end 300 tusinde danskere – mange medarbejdere i en virksomhed – lider af, nemlig den tabubelagte folkesygdom angst. I 2001 blev Farshad ramt af angst, som kastede ham ud i et langvarigt stormvejr. Foredraget er en tragikomisk beretning baseret på Farshads egne oplevelser med angst, der også giver inspiration til livsglæde.

Farshad Kholghi holder foredrag om: 

, , , , , , ,

Spørg uforpligtende på Farshad Kholghi


Få den helt rigtige foredragsholder på