Frederik Byskov


Medstifter af Astralis og esportsiværksætter

Frederik Byskov, medstifter af Astralis og e-sports ekspert, gestikulerende holdende et foredrag

Frederik er formentlig mest kendt for at grundlægge CS:GO-holdet Astralis, hvor han og organisationen revolutionerede tilgangen til at drive en esportsorganisation fra et hobbyprojekt til en velsmurt maskine med struktur kendt fra sportens verden. Frederik er selvsagt ligeledes stolt over hans arbejde med BLAST, hvor han byggede en turneringsorganisation op, der kunne afvikle tre simultane kampe med de seks bedste hold i verden – og producere liveindhold til visning på flow TV, live i arenaen og streames online på samme tid – fra arenaer rundt i hele verden.

Siden Frederiks exit fra Astralis i 2019 (børsnotering, NASDAQ) har hans omdrejningspunkt været strategien såvel som teamet i mange startups med forskellige formål og udgangspunkter. Frederik drives af spændende projekter, der skal lykkedes med hvad end, de er sat i verden for – især at takle de tons vis af udfordringer, der er forbundet med et startup i en hastigt voksende industri med løbende forandringer, som andre brancher er livstider om at opleve.

Meget er sket siden Frederik vandt sin første præmiecheck i 2009 på kr. 5.000 (til sammenligning vandt Astralis $3.647.750 i 2018 alene), og han har været med hele vejen og bygget organisationer op inden for både hold, nyhedssites, events, hardware produkter, turneringer og markedspladser. Hans foredrag giver et underholdende indblik i en spændende rejse inden for en ny branche, men historien og lærdommen undervejs kan ligeledes bruges af andre brancher og organisationer til at optimere performance samt gøre dem skalérklar.”


Foredrag med Frederik Byskov

Astralis, BLAST og 20 år med Counter-Strike

Få historien om Frederik Byskovs 20 år med Counter-Strike og esport – fra hobbyspiller til at blive verdens bedste. Dette foredrag giver et underholdende indblik i esportens rejse, en for mange lukket verden, med masser af anekdoter om verdens bedste hold, turneringer og spillere.

Hør bl.a. om en branche i rivende udvikling, hvordan nye generationer forbruger medier på en helt anden måde end vi traditionelt er vant til, hvordan man kommercielt skal agere med fremtidens digitale forbrugere og hvordan den unikke rejse fra CRT-skærme i kælderlokaler til opbygning af globale brands har sat sit præg på Frederiks præstationsmotor.

At drive forretning i en branche på steroider

Som medstifter af Astralis og mere end 20 års hands-on erfaring inden for esport har Frederik et usædvanligt højt erfaringsniveau med at skalere og flytte forretninger inden for en ny branche. Frederik har været med hele vejen, og med Astralis som epicenter for en branche i rivende udvikling i Danmark og internationalt er der på kort tid gennemgået ændringer, som andre virksomheder er livstider om.

Frederik fortæller her om de mange strategiske beslutninger, han har været med til at træffe, og om hvordan det sikres at forretningerne gøres skalérklar samtidigt med at de kan operere lynhurtigt i et konstant skiftende esportsmiljø. Han deler også ærligt ud omkring nogle af følgeskaderne på vejen.

Frederik Byskov holder foredrag om: 

, ,

Spørg uforpligtende på Frederik Byskov


Få den helt rigtige foredragsholder på