Iben Maria Zeuthen startede som vært og udvikler på P3 med bl.a. “Ibens Harem” og står bag portrætter som “Det næste kapitel” og “Hele Danmarks Ghita” samt dokumentarserier som “Den Gambianske farm” på det originale 24syv, reportageserierne “Læge søger grænser” og “Carsten Jensen i Krise” samt tros-programmerne “Tal til mig” og “Hvad ville Jesus have sagt” på P1.
Derudover er Iben redaktør og konsulent på diverse lydfortællinger, vært på DR2-serien “Iben på Herrens Mark” og nu, vært på videnskab og tro samt udviklingsredaktør på RadioIIII og skribent på Kristeligt Dagblad og initiativtager til det mediekritiske projekt @rydfladenforklimaet
Foredrag med Iben Maria Zeuthen
Gud og hvermand
– Hvad har troen af potentiale? Og hvordan kan den gøres vedkommende?
Iben Maria Zeuthen har nærmet sig kristendommen gennem sit fag, journalistikken. Men hurtigt opdagede hun, at hun havde en hel masse tro med sig fra barnsben. Troen er nemlig ikke kun noget tillært, men også noget arvet, erfaret og gennemlevet. Noget, der ligger som et lille frø i mange af os uden vi ved det, indtil den dag det af en eller anden grund aktiveres og begynder at vokse.
I dette foredrag vil Iben tage os igennem sin egen historie med troen, samt tale om, hvordan samtalen om tro kan gøres nærværende og vedkommende. Derudover vil hun fortælle hvad hun ser som folkekirkens potentiale, og koble det med viden om de yngre generationers behov og drømme. Hvem ved, måske kan man gøre mere for at flere får glæde af folkekirken.
Klimakrisen som positiv udfordrer?
I Juni 2023 stiftede journalist Iben Maria Zeuthen internet initiativet #rydfladenforklimaet.
Det skete på baggrund af en frustration over, at klimakrisen ser ud til at blive vores største udfordring som samfund, mens det ikke i samme skala bliver afspejlet i den kollektive samtale, ikke mindst tydeligt manglende i danske medier.
Hvordan får man relevant-gjort samtalen om klimakrisen? Og hvordan får man skabt et diverst folkeligt engagement i en sag, som er blevet politiseret?
Iben vil, med udgangspunkt i sine erfaringer som mediekritisk journalist, forsøge at give nogle bud.
Og det interessante er, at muligvis er de store, aktuelle og dystre problematikker ikke kun en opgave der skal løftes og indlemmes i samfundsinstitutionerne, måske kan de være lige præcis det, de gamle institutioner skal bruge, for at tiltrække nye generationer og engagerede borgere.
